Et glas god rødvin kan være noget af det smukkeste. Den dybe farve i glasset fylder en med varm forventning. Man kan næsten føle sig helt kongelig, når man kigger ind i vinens dyb. Og når man sætter næsen til og snuser, så åbenbarer den sine dufte på den mest forunderlige måder. Man tager en slurk og lader en brede sig i munden. En palet af forskellige noter og aromaer fryder ganen og fuldender glæden ved god vin.
Har man smagt en god shiraz, så genkender man dette billede. Druen shiraz kommer fra Frankrig, men det var australierne, som gjorde den kendt med deres fantastiske vine, baseret på denne drue. Garvesyren i den franske shiraz er mere markant end i den australske og tørheden mere markant. Den australske er mere frugtig og sødmefuld. Her fremstilles meget flotte vine på den blå, smagsrige drue. Vine, som er kendt og elsket verden over.
Indtryk af shiraz
Farven er blå. Intens. Kan gå over i det næsten sorte. Den er smuk at se på, når den fylder i glasset. Duftnoterne er mange. Solbær, ribs, blåbær og brombær samt viol, lakrids, og chokolade er blot nogle af dem. Og smagen er kraftig med megen frugt og strejf af sort peber. Her er der forskel på den franske og den australske, hvor sidst nævnte har mere sødme.
Her er tale om en vin, som er en fremragende ledsager til grillet kød og lam. Også mørt kød og entrecote går godt i spænd med shiraz. Rammer man rigtigt, så opnås den fineste synergi imellem mad og vin. Her løfter vinen smagen af maden og maden sætter fut i smagen af vinen, så det hele går op i en højere enhed, til stor glæde for gæster og værter.
Smag på den
Det er skønt at smage på god mad. Det samme må man sige om god vin. Der er mange gode smagsoplevelser at hente, hvis man giver vinen lidt tid i mundhulen inden man synker. Her frigøres alle de fine smagsindtryk og henrykker én. Vin kan smage noget så fantastisk pragtfuldt.