Jeg vil gerne dele en lille historie om, hvordan jeg har formået at spare penge ved at anskaffe mig to biler i stedet for at køre i en enkelt. Det helt særligt ved denne historie er, at den ene af mine biler er en stor Mercedes, mens den anden er en lille og lækker Ford. Ved at kombinere disse to biler ud fra mine behov, har det været muligt for mig, at spare en helt masse penge. Hvis du kigger nærmere på dine egne behov, og virkeligt undersøger tingene i dybden, så kan du finde en lignende ordning der også vil kunne spare dig og din familie penge. Ved at bruge en smule planlægning, og tillade sig selv at gå imod den intuitive fornemmelse, kan man nemlig spare penge, der kan bruges til at gøre livet en lille smule sjovere.
Historien starter for godt 4 år siden, hvor jeg endnu engang var på ferie i Spanien med min familie. Vi elsker at tage til Spanien om vinteren, fordi vejret er langt mere behageligt, end det er her i Danmark. Det er efterhånden blevet lidt af en årlig tradition, og det er noget vi alle sammen ser frem til. Da jeg også er rigtigt glad for biler, så har vi flere gange taget turen sydpå i bil. Da vi bor midt i København havde vi dog en ret kompakt bil, og det gjorde det nogle gange lettere besværligt at pakke alt det, man nu engang har brug for, når man skal holde ferie i Spanien i et par uger. Nogle gange løste vi det problem ved at hyre et transportfirma til at sende nogle af vores kufferter til Spanien. Det var dog ikke en særligt pæn løsning: vi var altid bange for, at kufferterne ville blive væk under transporten, eller at indholdet ville være blevet beskadiget. Og hvad hvis de ikke kunne finde vores hotel? Det var også rimeligt pebret sådan at sende tunge kufferter sydpå. Det havde længe generet os, men typisk var det glemt igen, når først man lå på stranden.
Men dette år blev hele vores ferie ødelagt. Ikke nok med, at vores kufferter forsvandt fra jordens overflade: vores hotel viste sig at være lukket, da vi nåede frem! Vi havde intet hørt fra vores rejsebureau, og kunne heller ikke få fat i dem. Det eneste ledige hotelværelse vi kunne finde med så kort varsel var ganske usselt. Efter kun 3 dage gav vi helt op, og holdt ferien i Danmark i stedet for. Det lovede jeg mig selv, og min familie, at vi aldrig skulle udsættes for igen.
Så jeg begyndte at kigge på mulighederne. Hvordan sikrer man sig at alt bagagen når frem, og at man har et lækkert sted at sove, uanset hvor man tager hen i verden? Løsningen fandt jeg i en ny Mercedes marco polo. Det var jo et luksus-hotel på hjul, og med masser af plads til hele familiens bagage! Nogle gange overnatter vi i den, og andre gange agerer den bare nødløsning, hvis vi skulle komme ud for, at et hotel er lukket eller bare ikke lever op til vores standarder. Det er en perfekt løsning.
Men hvad med inde i byen? En Marco Polo er lige rigeligt stor at skulle køre til og fra kontoret i, når man bor i en storby som København. Men her kunne det hurtigt betale sig at skaffe en ekstra bil. Når jeg kører i byen, så bruger jeg min Ford focus. Den er brændstof-effektiv, og er rar at køre i selvom man er omgivet af trafik eller skal navigere på snævre veje. Når det så er tid til ferie, jamen så står vores Mercedes klar. Alt i alt har det sparet os for en masse besvær, hovedpiner og endda penge.