Du kender det sikkert. Du har en deadline, men i stedet for at udføre din opgave, så laver du alt muligt andet som at tjekke mails, Facebook, ser videoer eller lignende. Du ved du burde arbejde, men du får det ikke gjort.
Vi kender alle til overspringshandlinger. Når vi udsætter ting går det ud over vores fritid og når vi så endelig går i gang, går vi i panik og ønsker at vi var startet tidigere.
Men overspringshandlinger må ikke overtage dit liv, så her er X trin til hvordan du stopper med at udsætte ting:
1. Bryd opgaven ned i små bidder
En af de vigtigste årsager til at vi udsætter er, at opgaven kan synes for stor. Så i stedet for bør du dele den op i helt små bidder og så fokusere på én del ad gangen. Gerne i bidder, der ikke tager mere end 10-15 min. at fuldføre. Pludseligt er det meget nemmere og du kommer i gang og kan fejre, når hver lille del er gennemført.
2. Lav din egen arbejdsplads om
Se om der er noget du kan lave om, der hvor du sidder og arbejder. Fjern forstyrrelser på skrivebordet og måske du skal gemme TV?et væk, så det ikke frister.
3. Fjern de ting, der lokker
Hvis du laver overspringshandlinger lidt for ofte, er det måske fordi, det er for nemt for dig? Så fjern alt det fra din skærm, der forstyrrer dig. Det kan være e-mail eller Facebook notifikationer, at Youtube er åbent hele tiden og frister lidt for meget eller andet, der bryder ind i din arbejdsrytme.
4. Få en ?arbejdsven?
Lav en aftale med en god ven og vær ansvarlig over for hinanden. I skal have hver jeres mål og opgaver og så skal I forpligte jer til at udføre de opgaver og mål I aftaler. Hav også gerne en bødekasse eller lignende, så det også har konsekvenser ikke at udføre opgaverne.
5. Fortæl andre om dine mål
Det er lidt det samme som i tip nr. 4, bare i en større skala. Fortæl dine venner, kolleger og familien om dine opgaver og projekter. Og når du ser dem skal de spørge ind til status på disse projekter. Det giver en større ansvarsfølelse og gør det mere ?påtrængende? at få udført opgaverne.
6. Tag dig sammen og bare gør det
Til syvende og sidst handler det om at gøre noget. Du kan planlægge, lave strategier og fortælle om det hele, men hvis du ikke gør noget, sker der ingenting. Så det gælder også om; bare at gøre det!