Det er ikke nogen hemmelighed, at golf er en sportsgren, hvor udstyret er utroligt vigtigt. Her tæller minigolf dog ikke med. Har man ikke det rette udstyr, så kan selv den bedste golfspiller finde det udfordrende, at spille godt. Har man en billig og skæv golfkølle, så vil bolden flyve på uforudsigelig vis, selv hvis man har helt styr på sin teknik. Har man de forkerte sko på, så står man ikke ordentligt fat på underlaget, og ens præcision vil lide ganske betydeligt. Ens evner og erfaring har selvfølgeligt også noget at skulle have sagt, og man kan ikke købe sig til en sejr, ved at købe dyrere udstyr end konkurrenten. Men vi er nødt til at erkende, at golf kræver en symbiose imellem dine evner, og dit udstyr. Begge dele er altså vigtige, og du kan ikke kompensere for den ene af dem, ved at gøre ekstra meget i den anden. Du kan ikke træne dig så god, at dit udstyr ikke har betydning. Og du kan ikke købe dig udstyr der er så godt, at du ingen evner behøver at have.
De fleste golfspillere lærer hurtigt denne lektie, og de køber sig derfor noget udstyr af en ordentlig kvalitet. De har gode golfbolde, golfkøller af høj kvalitet og et par rigtige golfsko. De har styr på alt det mest centrale udstyr, og spiller derfor ganske godt.
Men hvad med resten af udstyret? Der er meget af det udstyr, og den påklædning, der bruges på golfbanen, som det er let at undervurdere. Før i tiden var der eksempelvis mange der kraftigt undervurderede behovet for rigtige golfsko. Mange golfspillere ? selv de dygtige af slagsen ? drog derfor på golfbanen i helt almindelige sneakers. Da det blev tydeligt, hvor stor en forskel golfsko gjorde for de professionelle spillere, holdt det dog hurtigt op. Stort set alle golfspillere ser i dag værdien af dedikerede golfsko. Der er dog andre områder som stadig undervurderes ganske kraftigt.
Golftøjet er helt generelt noget, som mange tænker for lidt over. Nogle tror endda, at golftøj bare er en ?stil?: altså en form for sportsrelateret mode. Men det er ikke tilfældet: golftøj tjener først og fremmest en række praktiske formål. Golftøj er designet til at give dig mulighed for at spille så godt som muligt.
Hvad for noget golftøj du har brug for afhænger af forholdene, og i særdeleshed vejret. Der er eksempelvis golftrøjer der egner sig særligt godt til dage, med meget blæsevejr. Hvis man fryser så bliver det langt sværere at kontrollere sine bevægelser og holde fokus. En vindtæt golftrøje kan altså gøre underværker for ens evner på golfbanen, på en dag med meget vind. Modsat en almindelig fleece-trøje eller vindjakke, så tager golftøjet højde for, at du har behov for bevægelsesfrihed for at kunne spille golf.