Der læses stadig masser af bøger i Danmark. Selvom vi har fået internettet, er bogen på ingen måder uddød. For den, der har siddet i en god stol og været opslugt af en god historie eller en fantastisk digtsamling, vil bøgernes verden altid være noget man vender tilbage til. For der er noget helt særligt over denne form for fordybelse. Man danner billeder oppe i hovedet og følger med derhen hvor teksten leder én.
Det er populært at læse skønlitteratur i alle genrer. Krimierne er nok de mest populære, men alle genrer inden for skønlitteratur bliver læst. Man kan sige at skønlitteratur dækker over bøger, som er opdigtede af forfatteren selv. Der er tale om fiktion, som det også kaldes. Det kan være eventyr eller socialrealisme, eller det kan være kriminalromaner, digtsamlinger, kærlighedshistorier med mere. Der er en enorm bredte i skønlitteratur. Netop dette gør den så spændende.
En god bog holder længe
Mange læsere beretter om bøger, som har fulgt dem gennem livet, og som de har læst mange gange og stadig får udbytte af. Sådanne bøger findes der en del af, men man skal selv finde dem, for det er helt individuelt, hvad der bliver skelsættende litteratur for det enkelte menneske. Men gør det så meget, når der er så meget dejlig skønlitteratur at gå på opdagelse i?
Som sagt er krimierne noget af det mest populære, men andre former for skønlitteratur kan bestemt også anbefales. Lyrik er betegnelsen for den litteratur, der skrives i digtform. Her kan et enkelt digt lukke op for en hel roman. Der er store oplevelser at hente i digtsamlingernes verden. De bedste digte fremstår som skrevne smykker, som åbner op til uendelige rum af sansning og erkendelse.
Læseglæde
Man kan ikke undervurdere glæden ved at læse en god bog. Man frydes og forundres, man lider med skæbnerne og gribes af historierne. Men lader sig føre ind i miljøer, hvor man aldrig har været, men oplever dem og ser dem for sig. I de bedste romaner kan man næsten lugte stederne og mærke personerne. Det er store oplevelser og erkendelser, man får i skønlitteraturens verden.